Hvad er æteriske olier?

Æteriske - eller essentielle -  olier er planteudtræk, som udvindes fra forskellige lægeplanter, blomster, træer, rødder og bark. Olierne spiller en central rolle i planteriget, da deres primære opgave er at beskytte, revitalisere, nære og rense planterne.  Og på samme måde kan de spille en vigtig rolle i vores velbefindende og helbred. Olierne gør nemlig sit arbejde uanset hvilken levende organisme de bliver "parret med" (moderplante eller menneske).

Olierne virker på 3 måder:

Fysisk:
Olierne, som er planternes immunforsvar, virker ved at støtte kroppen - på samme måde som den hjælper sin plante - til at finde tilbage til en tilstand af indre ligevægt (homøostase). Fra denne tilstand har vores krop de bedste betingelser for at finde naturlig balance og sundhed.

Følelsesmæssigt:
Lugtesansen har direkte forbindelse til det center i hjernen, som styrer vores følelser og vores humør. Normalt bruger vi denne forbindelse passivt (fx når vi pludselig husker en særlig person, hvis vi dufter en bestemt parfume). Olierne giver os mulighed for at bruge denne forbindelse aktivt. Dermed kan vi påvirke og støtte vores humør, stemning og følelser i en retning, der gavner os fra situation til situation.

Energetisk:
De kloge mennesker er for længst blevet enige om at alting vibrerer med en frekvens, som kan måles i megahertz. Jo mere vital, jo højere frekvens. Bruce Taino, Eastern State University, Washington kortlagde i 1992 at kroppens vibration falder når vi er syge - fra 68-62mhz i en rask krop til 58-42mhz i en krop, der bekæmper sygdom. Pga oliernes høje frekvens kan de hjælpe os med at hæve/fastholde en høj vibration og dermed høj vitalitet i vores krop.


Æteriske olier bruges primært - men ikke udelukkende - til:

  • Forbedret søvnkvalitet og beroligelse af sanser, sind og følelser
  • Støtte til immunforsvaret
  • Aromaterapi 
  • At vække sanser og styrke fokus og mentalt klarhed 
  • Hud- og hårpleje
  • Rengøring 
  • Desinfektion
  • Støtte til humør og energi 


Vælg dine olier med omhu:

Kvalitet er af afgørende betydning for oliernes effekt og vores sikkerhed i brugen af dem. Vi samarbejder med doTERRA af netop denne årsag. De producerer og leverer de reneste og mest testede olier på markedet. Alle olier (ikke blot stikprøver) gennemgår hele 7 forskellige tests før de sættes til salg. Du kan læse alt om doTERRAs kvalitetsløfte samt oliernes vej fra markerne til din dør HER.